Den jyske midtbanemotor
Interview med jysk midtbanemotor
Kristi Himmelfartsdag venter sæsonens tredjesidste kamp for FB’s førstehold i Københavnsserien, når de hjemme i Frederiksberg Idrætspark klokken 11.00 tager imod gæsterne fra Fremad Valby.
Som altid, bringer vi et optaktsinterview og denne gang er det med truppens eneste jyske markspiller, nemlig den centrale midtbanemand, Jonas Juul Truelsen, også kaldet ‘Trulle’, der kom til FB for snart to år siden.
Trulle, 13 kampe i hele sæsonen ud af 21 mulige. Er du tilfreds med det antal eller havde du satset på at spille mere?
-Nej, jeg er slet ikke tilfreds med det lave antal kampe. Jeg vil spille hver gang, men desværre har skader og ferier gjort, at jeg praktisk talt ikke har kunnet deltage. Disse to faktorer, specielt i dette forår, har gjort det svært for mig at finde rytmen, og en ankelskade har været en hæmsko for at finde mit vanlige niveau. Mit brogede halvår er også gået lidt ud over formen og jeg har simpelthen ikke været i stand til at spille alle 90 minutter, hvilket selvfølgelig ærgrer mig. Jeg er en spiller, der gør en dyd ud af at spille og give den fuld gas en hel kamp igennem.
Du havnede i FB i efteråret 2020. Hvorfor blev det lige FB?
-Først og fremmest skal det siges, at jeg jo er fra det mørke Jylland og at jeg er flyttet til København for at studere. Inden jeg flyttede til København var jeg skiinstruktør i et halvt år i Canada sammen med en masse andre danske unge, og nogle af dem havde spillet flere år i FB. Da jeg så blev permanent beboer her på djævleøen, tog de - Villads Leth Frandsen og Simon Knudsen der spiller i serie 2 på 3. senior - mig med til en træning og det var bare kærlighed ved første blik.
For dem der ikke kender særlig meget til dig, vil du så ikke lige beskrive dit karriereforløb?
-Som sagt er jeg fra Jylland og mere specifikt fra Horsens. I mine ungdomsår spillede jeg ungdomsfodbold i AC Horsens, og derefter snuppede jeg et år på fodboldlinjen på efterskolen BGI. Dernæst spillede jeg i hele min gymnasietid for Jyllandsserieholdet Hatting/Torsted. I mit sabbatår, inden jeg drog til Canada, prøvede jeg mig af i et halvt år i Danmarksserien for Hedensted IF. Det blev ikke til vildt mange optrædener, men det var et super lærerigt halvt år for mig.
Du er i skarp konkurrence på den centrale midtbane med både Paolo Basso, Tobias Bjergmann, Anders Ø. Knudsen og senest også Carl Christian Olsen samt et par andre spillere. Hvad tænker du om det og tror du på at du kan spille dig fast ind?
-Jeg tænker, at det er fedt med konkurrence og jeg tror på, at det styrker holdet helt generelt. Alle ved hvor gode spillere mine “konkurrenter” er, og vi lærer meget af hinanden. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke ser drengene som deciderede konkurrenter, men langt mere som de gode holdkammerater, de er. Jeg tror på mig selv og at jeg kan spille mig mere fast ind på holdet. I første omgang gør jeg ved det ved at udnytte en af mine spidskompetencer, nemlig en høj arbejdsmoral. På trods af at jeg altid har spillet på midtbanen, så kan min teknik godt forbedres, men mit løbepensum og arbejdsmoral plejer normalt at opveje for det. Jeg tror på at jeg kan styrke holdet, fordi jeg kan skabe lidt ravage i modstanderens felt og beskytte vores eget. Defensivt ser jeg, at jeg kan styrke holdet ved at stresse modstanderen og udnytte en god placeringsevne.
Hvordan befinder du dig i truppen?
-Jeg synes selv, at jeg befinder mig et rigtigt godt sted i truppen. Jeg elsker at komme til træning og kamp, hvor man kan have nogle gode og sjove timer med drengene. Jeg vil gerne dvæle lidt ved det “sjove”, fordi det er et helt centralt element for mig ved at spille fodbold - nemlig at det skal være sjovt. Jeg tror også, at drengene kan skrive under på, at jeg gør mit for at skabe et sjovt og inkluderende omklædningsrum, hvor der også er plads til drillerier. Jeg befinder mig lidt i en gråzone rent aldersmæssigt, hvor jeg er den ældste af de yngste, og jeg har stort fokus på at række ud til alle på holdet. Vores trup fungerer fantastisk socialt, hvor de rappe unge, f.eks. Anders (Brask Esdorf, red.), er gode til at irritere de gamle hoveder i truppen, der så til gengæld ikke er bange for at kvittere med et verbalt rap over nallerne. Det er oprigtigt svært at nævne de største stemningsskabere i truppen, fordi der er så mange. Man kan dog nævne den evigt snakkende Yannick (Winkel Rasmussen, red.) eller ØK (Anders Østerskov Knudsen, red.) og Basso (Paolo Basso, red.), som gør et fantastisk arbejde omkring det at samle truppen - også uden for banen. Så vi hygger os en hel del, men på banen er stemningen seriøs. Her er specielt de ældre profiler rigtigt gode til at skabe en vinderkultur og lære fra sig.
