Menu

Fælles-Fredag afviklet

image
Martin Busk
16. april 2024 kl. 10:37
Flere piger til fodbold

 

 

Første Fælles-Fredag for piger afviklet 
I fredags blev den første ’Fælles Fredag’ under det fælles pigeprojekt mellem KB Fodbold, FA 2000 og FB samt DGI Storkøbenhavn, skudt i gang.
Henved 30 piger i segmentet U7-U10 på tværs af de tre klubber medbringende en håndfuld veninder, deltog i den første fælles-træning ud af i alt seks fredage før sommerferien, da FA 2000 var værtsklub ved den dygtige Jesper Westermann, der sammen med nogle U16 piger, faciliterede træningen.
Der var højt humør og stor entusiasme at spore hos de fremmødte piger. Denne glæde ved fodboldspillet har de tre klubber ambitioner om at sprede ud til endnu flere piger i projektet “Flere piger til fodbold på Frederiksberg”.
Fælles-fredagen havde besøg af både Borgmester Michael Vindfeldt og formand for Kultur- & Fritidsudvalget Lotte Kofoed samt Marianne Hovmand Skov der er projektleder for Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg - der sammen med Frederiksbergfonden støtter økonomisk op om projektet. De to førstnævnte fik lejlighed til både at høre nærmere og spørge ind til projektet og fortælle om deres store opbakning hertil.
Næste Fælles-Fredag er med KB som vært og afvikles på fredag den 19. april. FB er selv vært fredag den 3. maj.
Fotos: Frederiks Englund - https://www.englund.media/
Læs om projektet her
Luk