Menu

Kontingentbetaling forår 2023

image
Bestyrelsen
20. februar 2023 kl. 16:24
Perioden 1/3-23 til 31/7-23

 

Kontingentbetaling forår 2023

Kontingentbetaling sker onsdag den 1. marts 2023.
Se også vores spørgsmål og svar-sektion i bunden
Kære medlem.
Onsdag den 1. marts er det atter tid til den halvårlige betaling af kontingent. Det er for perioden den 1. marts 2023 til den 31. juli 2023. 
Vi ønsker naturligvis at du eller dit barn forbliver i FB, da vi er oprigtig glade for at du eller dit barn spiller i FB, men i tilfælde af at du eller dit barn er stoppet og dermed ikke skal spille længere, så bedes du - ikke mindst for din egen skyld - sørge for, at foretage en skriftlig udmeldelse via vores udmeldelsesformular.
Samtlige medlemmer er tilmeldt med sit betalingskort, således at hver gang der er betaling af kontingent, så trækkes det automatisk på ens tilmeldte kort.
Pr. definition ved vi, at der kommer nogle udmeldelser, når det går op for spillere og forældre til spillere, at det er tid til kontingentbetaling. Typisk er årsagen den, at man allerede er stoppet med at gå til fodbold.
 
Allerede onsdag den 22. februar, altså en uge før selve trækningen af kontingent sker, udsendes en service-notifikations e-mail med en besked om, at vi trækker beløbet onsdag den 1. marts.
I notifikations e-mailen for passive medlemmer, har der indsneget sig en lille fejl, da der står “kontingent for perioden 1. marts til 31. juli", men der er retteligt tale om kontingent for hele 2023, altså for perioden den 1. janaur til den 31. december. 
I selvsamme notifikations e-mail, er der også et direkte link til vores udmeldelsesformular. 
OBS! Denne notifikation kan godt finde på at gemme sig ovre i ens spamfilter/uønsket post. Husk i den forbindelse, at man selv er forpligtet til at være opmærksom på det. Dengang du meldte dig eller dit barn ind i FB, stod det ligeledes anført, at autogenereret post kan lægge sig i ens spamfilter og at man bedes holde øje i forbindelse med opkrævning af kontingent. 

Det er desværre en oplevelse at nogle ganske få tror, at man bare kan stoppe med at gå til fodbold, helt uden at foretage sig noget, eller højest meddele sit stop til for eksempel træneren eller den holdansvarlige. Det er dog ikke tilfældet. Man skal, jf. vores vedtægter og love, opsige sit medlemskab skriftligt i vores formular, før end opsigelsen er registreret.
Der er også lukkede seniorhold der stopper eller går i opløsning, hvor spillere tror, at man så derfor ikke opkræves kontingent. Et medlemskab er - naturligvis - individuelt og ikke afhængigt af hvilket hold man spiller på eller har spillet på. Lukker et hold ned, så er man fortsat selv ansvarlig for at foretage sin egen skriftlige udmeldelse i vores udmeldelsesformular.
Et medlemskab i Frederiksberg Boldklub, svarer til et hvilket som helst andet abonnement, for eksempel hos en tv-udbyder, et telefonselskab eller et fitnesscenter. De steder skal man også opsige sit medlemskab eller sit abonnement. Gør man ikke det, så trækkes man automatisk også i betaling for den næste periode eller modtager en faktura til betaling.
Vores frist for opsigelse via vores udmeldelsesformular af medlemskab, er senest ved udgangen af tirsdag den 28. februar 2023. Det betyder, at hvis du ikke længere skal spille fodbold i FB og dermed ikke ønsker, at betale for den kommende halvsæson, så skal du inden midnat den 28. februar 2023, have udfyldt og afsendt formularen. Fra onsdag den 1. marts, er det uigenkaldeligt for sent og vi tilbagebetaler ikke beløbet - der i givet fald - så er blevet trukket.
Såfremt det ikke lykkes for vores betalingssystem, at trække beløbet på det tilmeldte betalingskort - så kommer man i en restance med det skyldige kontingent, når/hvis man ikke har udmeldt sig eller sit barn i vores formular senest den 28. februar. Det vil få den betydning, at såfremt man skal skifte klub, så kan man ikke få overflyttet sit eller sit barns spillercertifikat til den nye klub, før end man har betalt det skyldige kontingent, altså restancen som man er havnet i. 
Ovenstående oplever vi - til tider - en manglende forståelse for, fordi spillere eller forældre til spillere, tror at det er anderledes i en fodboldklub. Det er dog ikke tilfældet. Det er alene et medlems eget ansvar, at sørge for at overholde de af klubben fastsatte abonnementsbetingelser og i øvrigt noget man ligeledes er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med den online-indmeldelse man har foretaget sig tidligere.
Dermed kan du risikere, såfremt du ikke overholder gældende ovenstående regler, at skulle betale for en kontingentperiode, selvom du eller dit barn ikke skal spille i klubben længere. Man kan ikke bare undlade at betale sit kontingent og så bare fortsætte med at spille den dag man er tilbage fra en skade/rejse mv., da man i mellemtiden vil blive spærret for brug på holdkort, fordi man er kommet i betalingsrestance, såfremt man ikke har kontaktet os.
I tilfælde af, at det ikke er muligt for vores betalingspartner, at trække kontingentet på dit betalingskort, så sendes der i stedet en e-mail indeholdende et betalingslink, der skal åbnes. Herfra skal du så betale og samtidig tilmelde dine nye kortoplysninger. Tjek, som også nævnt længere oppe, eventuelt dit spamfilter/uønsket post, da den godt kan havne der.
Typiske årsager til at systemet ikke kan trække beløbet er:
  • Udløbet kort
  • Mistet/tabt kort
  • Stjålet kort
  • Manglende dækning på kort
  • Frameldt kort (dog kun i få tilfælde, at man selv - helt bevidst - har frameldt sig ordningen via sin DBU-profil)
Uanset årsag, så sendes der i stedet en betalingsmail med et betalingslink i. Husk at tjekke spamfilter/uønsket post.
Uanset årsag, så har vi adgang til at se disse årsager, således vi kan forklare dig hvorfor.
Når betalingsfristen overskrides, så spærres man automatisk også for brug på holdkort - og man modtager en rykker/betalingspåmindelse via e-mail.
Vores udmeldelsesformular samt regler herfor, finder man her
Vores kontingenttakster for 2023 finder man her. Bemærk at der på FB's generalforsamling torsdag den 2. februar 2023, blev besluttet af klubbens medlemmer, at kontingentet skulle stige efter indstilling og forslag fra bestyrelsen. Selve forslaget kan læses her, mens man kan læse referatet her
Yderligere spørgsmål? Se vores spørgsmål & svar-sektion lige herunder
Du kan også rette henvendelse til vores administration på fb@frederiksberg-boldklub.dk
BestyrelsenFrederiksberg Boldklub
Luk