Menu

Workshops om mentaltræning

image
Martin Busk
14. marts 2024 kl. 15:01
Indkaldelse U10-U15

 

Workshops om mentaltræning

 

Som en del af det, at være licensklub under DBU, så er vi forpligtet til at have en mentaltræner ansat, der årligt skal køre en workshop for hhv. vores trænere og for vores forældre til spillere på A1-hold. Udover at det er et krav fra DBU, har FB's sportslige ungdomsledelse også valgt at prioritere mental træning iblandt vores langsigtede strategiske målsætninger, da det er et spændende og meget udviklingsbart område.
Vi har indkaldt til workshop for forældre, tirsdag den 19. marts kl. 17.00 til 18.00 for U13, U14 og U15 forældre. Forældre på øvrige segment-hold på årgangen, drenge som pigeforældre er også velkomne. Tilmelding kan ske her

Vi har indkaldt til workshop for forældre, torsdag den 21. marts kl. 17.00 til 18.00 for U10, U11 og U12 forældre. Forældre på øvrige segment-hold på årgangen, drenge som pigeforældre er også velkomne. Tilmelding kan ske her

Begge workshops afholdes i Lille Café i Café 1912 i klubhuset. 
Timen vil byde på en skræddersyet workshop med vores mentaltræner András Brixen Vágsheyg der er Cand.scient. i Idræt og Sundhed. András er også ansat som sportspsykolog hos FC Nordsjælland.
På workshoppen vil der være fokus på både spillerne og de vigtige personer omkring spillerne, herunder hvordan man kan prioritere, træne og optimere den mentale styrke som forældre.
Fokuspunkter i workshoppen vil blandt andet være, at give redskaber til forældre i opbakning og deltagelse omkring spillerne.
Der vil også være fokus på hvordan forældre bedst muligt kan være med til at udvikle spillernes mentale livsfærdigheder, herunder mentale færdigheder såsom motivation, målsætning, evaluering og visualisering.

Endelig vil der også være fokus på kommunikation, samarbejde og feedback mellem trænere, forældre og spillere. Alt sammen med det formål at støtte og udvikle jeres børn-/spilleres trivsel og succes på og udenfor banen.
NB! Workshoppen er ikke en gentagelse af den der blev afholdt i 2023, så den er relevant for alle forældre og vi håber derfor at se så mange som muligt.
Der vil være kaffe, vand og småkager til alle fremmødte.

Luk