Menu

Chr. Meinertz Jensen slutter

image
Webmaster
07. juli 2025 kl. 16:13
1. Herresenior

 

 

Christian Meinertz Jensen takker af 
Altid iført sin karismatiske regnjakke, vil vi huske cheftræner Christian Meinertz Jensen for to helt unikke og fantastiske sæsoner i spidsen for vores 1. Herresenior - også selvom missionen ikke lykkedes.
Vi siger en stor tak for indsatsen og ikke mindst dansen, til den enormt vellidte Jensen, der vil blive savnet på både i klubben og på sidelinjen. Vi ønsker ham et stort held og lykke med fremtiden og takker for et fantastisk samarbejde. 
Christian Meinertz Jensen får selv det sidste ord med sine sidste juveler:
-Efter to sæsoners indædt kamp for at rykke op i Danmarksserien, hvor det, desværre, i begge tilfælde er kikset på målstregen, er det tid for mig til at takke af for denne gang. 
-Jeg har været enormt glad for og stolt over at være i FB, og at have haft det tillidsfulde hverv at stå i spidsen for klubbens flagskib – herrernes førstehold.
-Jeg vil gerne udbringe en kæmpestor tak til spillere, stab, fans og ikke mindst klubben, for nogle fantastiske oplevelser undervejs.
Mange hilsner fra
Christian Meinertz Jensen
Luk