Sæt dit præg på strategien

Sæt dit præg på strategien - FB inviterer til workshops
Kære FB-medlem.
Som tidligere annonceret - og efter denne veloverståede spørgeskemaundersøgelse - vil Frederiksberg Boldklubs bestyrelse gerne invitere alle interesserede til workshops om klubbens fremtidige strategi.
Det er meget vigtigt for os, at alle medlemmer og frivillige i klubben får muligheden for at komme med deres input til strategien.
Det er vigtigt for os at inddrage jer medlemmer samt frivillige helt fra starten af, når vores strategi skal udvikles. Det gør, at vores strategi giver jer ejerskab og at den bliver relevant. Ved at inddrage jer får man en strategi, der matcher virkeligheden og de behov, der faktisk findes. Når det så er sagt, så bliver strategien dynamisk og kan altid genbesøges og revideres.
Vi afholder i alt syv workshops, én for hver af de forskellige grupper af vores medlemmer samt frivillige, så til en workshop vil du møde mennesker, der har samme funktion i klubben som dig.
Workshops er planlagt i ugerne 40 og 41. Du kan se dagene nedenfor.
Vi har desværre været nødt til at lægge workshoppen for de helt unge medlemmer en aften også – det kan være det er for sent for vores børnespillere. Hvis der er interesse for at give dem en mulighed for at være med i processen også, så vil der blive afholdt en workshop en weekenddag.
Hvis du ønsker denne mulighed, så skriv til Bodil på bah@frederiksberg-boldklub.dk
Her er de syv workshops:
Mandag den 29/9-25:
Pige/kvindesiden: For seniorspillere over U19
Tirsdag den 30/9-25:
Drenge/herresiden: For trænere og forældretrænere til og med U19
Onsdag den 1/10-25:
Drenge/herresiden: For seniorspillere over U19
Mandag den 6/10-25:
Pige/kvindesiden: For spillere og forældre til og med U19
Tirsdag den 7/10-25:
Drenge/herresiden: For spillere og forældre fra U9-U19
Onsdag den 8/10-25:
Pige/kvindesiden: For trænere og forældretrænere til og med U19
Torsdag den 9/10-25:
Drenge/herresiden: For forældre (og evt. spillere) til og med U8
Tilmelding:
Du melder dig til den workshop, der passer til din funktion i klubben, ved at sende en e-mail til Bodil Allesen-Holm på:
bah@frederiksberg-boldklub.dk.
Husk at angive hvilken gruppe af ovenstående, du tilhører, når du melder dig til.
Alle workshops afholdes kl. 19:00-20:30 i Lille Café på 1. sal i klubhuset.
Du skal blot medbringe dig selv og dine gode ideer. Vi sørger for, der er drikkevarer og lidt snacks.
Vi håber meget på at du kan og vil deltage i den workshop, der passer til dig, så vi sammen kan gøre Frederiksberg Boldklub til en endnu bedre fodboldklub for alle.
Mange hilsner fra
Bestyrelsen,
Frederiksberg Boldklub