Menu

Velkommen til ny cheftræner

image
Webmaster
07. juli 2025 kl. 16:19
1. Herresenior

 

Ny cheftræner til 1. Herresenior 
Vi har indgået en aftale for de kommende 1½ år med 1. Herreseniors nye cheftræner i form af den 34-årige Mohamed H. Farah, der har en aktiv UEFA A-licens.
I sit civile job er Mohamed H. Farah ansat som bygningsingeniør og projektleder hos Agreement Consulting og er uddannet som bygningsingeniør hos Syddansk Universitet i Odense.
Mohamed Farah kommer til FB fra Hørsholm-Usserød IK, hvor han her i foråret som cheftræner i U19 Liga 1, gjorde rent bord med 27 point i 9 kampe. Fra HUI, hvor Farah tidligere også var U17-cheftræner, har han arbejdet for en klub med 2 stjerner i DBU’s licenssystem, og kender i den grad til udvikling af unge talenter.
Om sin nye rolle siger Mohamed Farah:
-Jeg både glæder mig til og ser meget frem til at starte i en stor og velrenommeret klub som FB,, en klub jeg har fulgt i noget tid og som jeg synes virker både spændende og ikke mindst fuld af potentiale.
-Jeg har været lidt i dialog med FB både løbende forår her imens man har kæmpet for at rykke op, og af samme årsag er vi så heller ikke blevet konkrete før fremtiden var kendt.
-Jeg er 100% klar på udfordringen der kommer - og jeg glæder mig til at møde spillerne samt alle øvrige trænerkollegaer og ledere samt ansatte i klubben, når starten går i uge 30.
FB’s fodboldleder Mike Friang siger om rekrutteringen af Mohamed Farah:
-Mohamed Farah har en bred erfaring indenfor dansk både elite-ungdoms- samt seniorfodbold. Han er begejstret for den måde FB’s førstehold har spillet på, og han ønsker at bygge videre på det fundament.
-Vi har undervejs haft en god dialog med Mohamed, der først for alvor blev konkret - og er gået meget stærkt, herefter at det blev afklaret at Christian Meinertz Jensen ønskede at stoppe.
-Vi kommer til at have en ung trup og det er netop her Mohamed har en af sine største spidskompetencer, han kan få det bedste frem i unge spillere og uddanne dem på et fagligt højt niveau.
Mohamed Farah er fra Jylland, hvor han har en baggrund der blandt andet inkluderer cheftrænerroller for både U17 og U19-divisionshold i Kolding IF og senere som cheftræner i FC Skanderborg og Aarhus Fremad fra Serie 1 og op til Danmarksserien – samt som assistent- og transitionstræner i 2. Division for Aarhus Fremad.
Foruden tilgangen af Mohamed Farah som ny cheftræner er vi også i proces med at finde en ny assistenttræner, som forventes at falde på plads senest til starten af august måned.
Der er træningsopstart mandag den 21. juli klokken 19.00 på bane 2, ligesom der er planlagt tre testkampe forud for den nye sæson i Københavnsserien, der begynder i uge 32. Spillere med niveau, kan fra mandag den 14. juli kontakte Mohamed H. Farah på mobil: 28421082, for aftale om prøvetræning. Indtil den 14. juli, grundet ferie, træffes den nye cheftræner på e-mail: mhfarao@gmail.com
Vi byder Mohamed H. Farah et stort og varmt velkommen til Frederiksberg Boldklub. 
CV - Mohamed H. Farah:
Cheftræner Hørsholm Usserød U17/U19 - 
2022-2024:
Cheftræner for Aarhus Fremad i Danmarksserien samt assistenttræner og transitionstræner for Aarhus Fremad i 2. Division.
2021-2022:
Cheftræner for FC Skanderborg i Jyllandsserien.
2020-2021:
Cheftræner for FC Skanderborg U19 Drenge Liga / 1. Herreseniorhold i Jyllandsserien.
2020:
Cheftræner for Kolding IF U19 Division årgang 2002/2003.
2019:
Cheftræner for Kolding IF U19 Division årgang 2003/2004.
2018:
Cheftræner for Kolding IF U17 Liga 1 årgang 2002/2003
2017:
Cheftræner for Kolding IF U15 Liga 2/1 årgang 2003
2016:
T+ træner for FC Fredericia U13-U15.
2016:
Cheftræner for FC Fredericia U13 Liga 1 årgang 2004.
2015:
Assistenttræner for FC Fredericia U13 Vest2/1 årgang 2003
2014:
Assistenttræner for FC Fredericia U13 Vest 2/1 årgang 2002
Luk